Versions- Têkoșer, n°43 [Kurdish, Bruxelles, 1989]
- Dossier Kurdistan [French, Bruxelles, 1988]
- Têkoșer, n°42 [Kurdish, Bruxelles, 1988]
- Têkoșer, n°41 [Kurdish, Bruxelles, 1988]
- Têkoșer, n°40 [English, Bruxelles, 1988]
- Têkoșer, n°39 [Kurdish, Bruxelles, 1988]
- Têkoșer, n°38 [Kurdish, Bruxelles, 1987]
- Têkoșer, n°37 [Kurdish, Bruxelles, 1987]
- Têkoșer, n°36 [Kurdish, Bruxelles, 1987]
- Têkoșer, n°35 [Kurdish, Bruxelles, 1987]
- Têkoșer, n°34 [Kurdish, Bruxelles, 1986]
- Têkoșer, n°33 [Kurdish, Bruxelles, 1986]
- Têkoșer, n°32 [Kurdish, Bruxelles, 1986]
- Têkoșer, n°31 [Kurdish, Bruxelles, 1986]
- Têkoșer, bilan 1985 [French, Bruxelles, 1985]
- Têkoșer, n° 30 [Kurdish, Bruxelles, 1985]
- Têkoșer, n° 29 [Kurdish, Bruxelles, 1985]
- Têkoșer, n° 28 [Kurdish, Bruxelles, 1985]
- Têkoșer, n° 27 [Kurdish, Bruxelles, 1984]
- Têkoșer, bilan 1984 [French, Bruxelles, 1984]
Têkoșer, n°41
M. Nezih Yalçın
Têkoșer
Ev çend hefte ne ku rejîma Iraqê bi hemî hêza xwe li Kirdistana Başûr nijadkujiyê dike. Balafir, tank, top, napalm û bombên kimyayî bi dor 65.000 lesker re êrîş bir ser Kurdistanê. Gund û bajar, jin, cuhan û pîr tev amancên van êrîșan in. Paş rawestana serre Iran û Iraqê, rejîma eva dawîn leskerê xwe bi tevayî şand ser Kurda. Bi sed hezaran Kurd ber bi sinorên Tirkiye û Iranê revîn. Piraniya wan jin, zarok û kal bûn.
Dewketa Tirk, di rojên pêşî de ne xwest ku karekî insanî bike. Deriyên xwe li wan girtin. Lê paș demekê derî vekirin, rê da Kurdên bêçare. Bi hezaran kes li gund û bajarên Kurdan belav kirin. Her komek ji wan di bin kontrola leskerê Tirk de li benda "çareke" nuh e. Bijijkên Tirk bikaranina bombên kimyayî inkar kir. Lê ew rejîm li hember hemî dinyayê inkar ... |